| Aarsleff-koncernen har i mange år bidraget med at løse infrastrukturopgaver på og omkring det danske jernbanenet. Nu etablerer koncernen det selvstændige aktieselskab Aarsleff Rail A/S. Vi er dermed parate til at møde udfordringerne og den skærpede konkurrence, når de kommende års store offentlige investeringer på jernbaneområdet skal føres ud i livet. I Aarsleff Rail samler vi alle banetekniske kompetencer fra Per Aarsleff A/S, Petri & Haugsted as og Wicotec A/S. Vi videreudvikler dermed det tætte samarbejde, som vi begyndte i Banekonsortiet for snart ti år siden. Derfor er vi stærke
Petri & Haugsted as har været anlægsentreprenør på baneområdet siden selskabets etablering i 1908. Selskabet var således med til at bygge de første banestrækninger i Danmark og har fulgt udviklingen lige siden.
|
Wicotec A/S har i en årrække udført alle typer el-, sikrings- og kørestrømstekniske-anlæg i forbindelse med banearbejder og infrastrukturen omkring jernbanenettet. Per Aarsleff A/S har gennem årene udført en række anlægstekniske baneopgaver specielt i forbindelse med den tidligere elektrificering af de danske banestrækninger. Aarsleff Rail bygger således på et godt og solidt fundament.
|